Julen 2016 - Sådan var vores jul

Julen 2016 - Sådan var vores jul

Julen 2016 er allerede overstået. December måned går altid alt for hurtigt, det tror jeg de fleste syntes.

Og igen i år har jeg ikke nået alt det jeg havde planer om vi skulle nå. Men alt i alt har det været en god og hyggelig en af slagsen ♥

En ting kunne vi dog godt have undværet her i december måned - Vores søde hund Mille (en sort Cocker spaniel ) blev pludselig syg med en diskusprolaps i nakken og vi måtte gå den tunge vej og få hende aflivet. Puh det var så hårdt, vi knytter os jo så meget til de kære dyr og de bliver jo bare en del af familien. Men der var desværre ikke anden udvej, hun fik blokader i nakken på dyre hospitalet i håb om at det kunne løsne lidt op, men det gjorde de desværre ikke. Og hun led og havde bare så ondt (snøft).

Hun plejede altid og gå med rundt om juletræet den 24, så vi manglede og savnede hende rigtig meget i år. Hun blev aflivet 3 dage før juleaften.

Vi havde en stille og hyggelig juleaften hjemme. Os 4 og mine forældre og min mormo. Vi får god traditionel mad - Andesteg , flæskesteg, medister, hvide og brune kartofler, rødkål, ribsgele og en lækker lækker tyk brun sovs ( puuh nu er det grøntsags supper det næste stykke tid ) og så selvfølgelig risalamande med verdens bedste kirsebærsovs fra Selleberg på Fyn (mums).

Når vi har spist og er så mætte så vi snart ikke kan gå, får vi ryddet af bordet og så danser vi om juletræet og pakker gaver op derefter - inden vi får risalamande. Det har vi gjort siden drengene var helt små. Når vi så har pakket alle gaverne op har vi fået lidt appetit igen, og så går vi ombord i den lækre risalamande. Der er også is på bordet, Benny bryder sig nemlig ikke om risalamande. Han går glip af så meget lækkert mad min kære mand, han er nemlig lidt kræsen.  

Min mor havde købt mandelgaven i år, som var et spil. Spillet hedder : Få tungen på gled. Et rigtig godt og sjovt spil for både børn og voksne.

Derefter slappes der af, og hygges med julegaver.

Altid en hyggelig aften ♥

1. juledag laver vi ALDRIG noget andet end at slappe fuldstændig af foran fjernsynet (der er altid så mange gode film den dag ) og så spiser vi rester fra juleaften der - UHM.

♥ Håber i alle har haft en skøn jul ♥

Kærlig Hilsen

Anja

Posted on 2016-11-01 by Anja 0

Skriv en kommentarSkriv et svar

Seneste kommentarer

Ingen kommentarer

No products

To be determined Shipping
0,00 kr Total

Gå til betaling